Løsning af kommunikationsproblemer med netværket

Løsning af kommunikationsproblemer med netværket


Kontroller følgende for at sikre, at produktet kommunikerer med netværket. I disse oplysninger antages det, at du allerede har udskrevet en netværkskonfigurationsside (se Oplysningssider).

1.
Er der fysiske problemer med forbindelsen mellem arbejdsstationen eller filserveren og produktet?

Kontroller, at netværkskabelføring, tilslutninger og routerkonfigurationer er korrekte. Kontroller, at længden på netværkskablerne svarer til netværksspecifikationerne.

2.
Er netværkskablerne tilsluttet korrekt?

Kontroller, at produktet er sluttet til netværket via korrekt port og kabel. Kontroller hver kabelforbindelse for at sikre, at den er god og på rette plads. Hvis problemet fortsætter, kan du prøve et andet kabel, en anden port i hub’en eller en anden transceiver. Den gule aktivitetsindikator og den grønne forbindelsesstatusindikator ud for porttilslutningen bag på produktet skal lyse.

3.
Er indstillingerne for produktets forbindelseshastighed og dupleks korrekte?

Hewlett-Packard anbefaler, at du bibeholder indstillingen automatisk (standard).

4.
Kan du pinge produktets IP-adresse?

Brug kommandoprompten til at pinge produktet fra en computer. Eksempel:

ping 192.168.45.39

Kontrollér, at der ved ping vises returtider.

Hvis du kan pinge produktet, skal du kontrollere, at IP-adressekonfigurationen for produktet er korrekt på computeren. Hvis den er korrekt, skal du slette og derefter tilføje produktet igen.

Hvis ping-kommandoen mislykkes, skal du kontrollere, at dine netværkshubber er tændt, og at netværksindstillingerne, produktet og computeren alle er konfigureret til samme netværk.

5.
Er der blevet tilføjet nogen softwareprogrammer på netværket?

Kontroller, at de er kompatible, og at de er installeret korrekt med de korrekte printerdrivere.

6.
Kan andre brugere udskrive?

Problemet kan være arbejdsstationspecifikt. Kontroller arbejdsstationens netværksdrivere, printerdrivere og omdirigering.

7.
Hvis andre brugere kan udskrive, anvender de da det samme netværksoperativsystem?

Kontroller, at netværksoperativsystemet er konfigureret korrekt i systemet.

8.
Er protokollen aktiveret?

Kontroller status på din protokol på netværkskonfigurationssiden. Se Oplysningssider. Du kan også bruge den integrerede webserver eller HP ToolboxFX til at kontrollere status for andre protokoller. Se HP ToolboxFX.

HP Laserjet M2727 Løsning af kommunikationsproblemer med netværket